Hvordan smager man på vin?

Del I

  • Tag alle sanser i brug
    Det rette glas i det rette lys
    Se på vinen
    Farve og klarhed

Del II

  • Gardiner
    Lugt til vinen
    Hvad dufter vinen af?
    Smag på vinen

Del III

  • Drik vinen – men ikke for meget
    Smag på vinen flere gange
    Flasker

Del I

Tag alle sanser i brug
Vinsmagning kræver øvelse, ligesom når man lytter til musik – jo mere man øver sig, jo bedre bliver man til at opfatte nuancer. Man skal bruge både sin syns-, lugte- og smagssans for at smage grundigt på vin.

Det rette glas i det rette lys
Først er der glasset; et klart glas, der snævrer ind foroven, er bedst. Glasset fyldes en tredjedel op, så man i stand til at slynge vinen rundt i glasset. Dernæst er der omgivelserne; Naturligt lys er det mest optimale, og dertil en hvid dug som baggrund for glasset. Hermed kan man bedst bestemme vinens farve og klarhed.

Se på vinen
Hold på glasset ved foden eller på den nederste del af stilken – hvis du holder midt på selve glasset, vil varmen fra din hånd få temperaturen til at stige, hvilket har en effekt på smagsoplevelsen. Vip glasset væk fra dig selv i en vinkel på ca. 45 grader og betragt indholdet mod den hvide baggrund.

Farve og klarhed
Nu kan du vurdere vinens farve og klarhed. Toner farven ud eller er den ensartet? Er vinen klar eller uklar? Husk at nogle gode vine kan være aftappet ufiltreret. Er den lys eller mørk? Som regel bliver rødvine lyser med alderen, mens hvidvine bliver mørkere. Den blege pinot noir er dog en undtagelse.

Del II
Gardiner
Er der gardiner eller ben? Nogle vine klæber til glassets sider, når den slynges rundt, mens andre virker tyndere. Det har normalt ingen betydning for vinens kvalitet, men er et tegn på en høje mængde af glycerol (indikation på alkohol). Man kan selvsagt ikke bedømme en vin alene på udseendet, men det er en start.

Lugt til vinen
Lugtesansen er meget vigtigere end synssansen, når man skal bedømme en vin. Start med helt enkelt at lugte til vinen. Slyng herefter vinen godt rundt i glasset; hold på stilken, som om du holder på en blyant og kør glasset rundt i små cirkler. Prøv så at lugte til vinen igen. Nu er der skruet op for duften, fordi rotationen af glasset hjælper til at frigøre aroma.

Hvad dufter vinen af?
Det kan være meget vanskeligt at beskrive en duft… Kirsebær, skovbund, hav, græsagtig, krydret, rig, frisk er eksempler på positive beskrivelser. Rævepis, grov, hård, kort, kvabset er mindre positive. En ting er at kunne skelne mellem de forskellig aromaer, noget andet er at kunne sætte ord på, så andre forstår, hvad man mener.

Det kræver stor koncentration og seriøsitet at bedømme og skelne mellem vin. Og der findes et arsenal af blomstrende tillægsord til at beskrive vin – de fleste er meget subjektive. Måske er det derfor vinsmagning har fået et lidt snobbet, selvoptaget omdømme.

Smag på vinen
Mund og næse er forbundet, men munden kan ikke rumme det samme antal aromaer som næsen. Det, man smager, er faktisk kun en forsimplet udgave af det, man lugter. Men man kan smage vinens struktur; krop, syre, garvesyre og alkohol.

Krop er en betegnelse for vinens tyngde – følelsen i munden. Er vinen let som en tår vand eller tung som mælk?

Syre er vinens naturlige konserveringsmiddel. Syren registreres på siderne af tungen og oplevelsen beskrives ofte som ”spids”. Syre giver vinen kraft og balance – den er det skelet, som frugten bygges op om.

Garvesyre (tannin) er en antioxidant, som stammer fra drueskaller, druesten og stilke. Stoffet indeholder fenoler, som medvirker til at sænke kolesterol og blodtryk og kan beskytte mod kræft. Garvesyren giver en tør fornemmelse i munden og smagen kan bedste beskrives som fornemmelsen af en brugt tepose. Garvesyre giver vinen struktur og gør den i stand til at trænge igennem fed mad og rødt kød.

Alkohol opstår under gæringsprocessen. En meget alkoholisk vin giver en varm følelse bagest i munden, men i en god vin vil alkoholen være afbalanceret af frugtkoncentrationen. Balancen mellem frugt på den ene side og syre, garvesyre, alkohol og egetræ på den anden side er meget vigtig.

Del III
Drik vinen – men ikke for meget
Man tager en lille tår og skyller munden med vinen. Mens man holder vinen i munden, skal man derefter suge lidt luft ind og holde den i et par sekunder. Det lyder svært, men det er ligesom at fløjte, man skal blot suge lidt luft ind mellem læberne i stedet for at puste. Processen med at give vinen luft fremhæver smagen.

Derefter skyller man vinen lidt rundt i munden og – hvis man skal smage på mange forskellige slags vin – spytter ca. tre fjerdedele ude. En af alkoholens mange konsekvenser er, sanserne hæmmes, så du ikke kan bedømme vinen, hvis du drikker hele glasset hver gang.

Når man synker vinen, bør man lægge mærke til, hvordan den føles i munden. Hvor rammer aromaen på tungen? Smager den syrligt? Udtørrer vinen munden? Hvor lang er eftersmagen?

Smag på vinen flere gange
Det anbefales at smage på vinen to-tre gange, da det er svært at få alle nuancer med på en gang; smag, intensitet, syre, garvesyre, krop, smagens længde, balance.

Flasker
Der er generelt fire hovedtyper: Den tunge Champagne-flaske, den høje Alsace-flaske, Bourgogne-flasken med skrå skuldre og Bordeaux-flasken med høje skuldre. Vinflaskens design har betydning for væsken indeni. Design-tendensen går mod højere og tykkere flasker, som er mørkere i farven. Farven og tykkelsen beskytter vinen mod lys og skift i temperaturen. Grand Cru Goldert-vinene fra Lichtle hældes på mørkebrune flasker.

En mening om “Hvordan smager man på vin?”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *