C – Ordbog

Cabernet Sauvignon
Cabernet Sauvignon er nok den mest berømte af alle røde druer. Den plantes over det meste af verden, da den er meget stabil. Visse steder danner den baggrund for vine med meget stor dybde og rigdom såvel som holdbarhed. I Bordeaux har druen fundet anvendelse siden 1700-tallet – sammenblandet med Merlot, Cabernet Franc eller Petite Verdot. Andre steder blandes den med lokale druer, f.eks. Sangiovese i Toscana eller Syrah i Australien, men den kan også stå alene. Når Cabernet Sauvignon står alene fremkommer meget intense, mørkerøde vine med duft af solbær, blomme og krydderi. Der plejer også at være en god del garvesyre, men lagring på egefade er med til at blødgøre vinene.

Cava
Spansk for grotte eller vinkælder. Derudover er det navnet på den spanske mousserende vin, der fremstilles efter méthode champenoise. 90 procent af de spanske cava kommer fra Penedès i Spaniens nordøstlig hjørne. Endelig er Cava en kvalitetsbetegnelse for bedre græske vine.

Cépage
Fransk for druesort.

Champagne
Fransk, mousserende vin fra distriktet øst for Paris – og kun herfra . Al anden mousserende vin må ikke kaldes champagne, men kan dog sagtens være fremstillet efter méthode champenoise.

Chaptalisering
Teknik opkaldt efter den franske kemiker Jean-Antoine Chaptal (1756-1832). Det drejer sig om tilsætning af sukker til vinmosten før gæringen for at hæve indholdet af alkohol. Teknikken er kun tilladt i visse distrikter.

Charmat
Metode til fremstilling af mousserende vin, f.eks. sekt og spumante – hvor anden-gæringen foregår i en lukket tryktank. Det er derfor en billigere metode end méthode champenoise, hvor anden-gæringen sker i den enkelte flaske. Kaldes også cuve close (lukket beholder).

Château
Slot. I en vinkontekst betegner ordet en vinejendom – med eller uden slot. I Frankrig kan kun AOC- og VDQS-vine bære et château-navn.

Chile
Chile er et langt og smalt land med Stillehavet på den ene side og Andesbjergene på den anden side. Der dyrkes især vin fra 32. til 38. breddegrad ligesom i Argentina, Australien, New Zealand og Sydafrika. Man har dyrket vin i Chile siden 1500-tallet, men alligevel betragtes Chile som et vinland fra den nye verden. I modsætning til Europa er klimaet meget konstant fra år til år. Der er masser af sol og næsten ingen frost. Desuden har de kølige briser fra havet en god indflydelse på de ofte meget varme vinmarker.
De væsentligste chilenske vindistrikter kaldes Aconcagua, Maipo, Rapel; Maule og Bió Bió. Hovedparten af vinproduktionen baseres på Pais, som ikke findes uden for Chiles grænser. Derudover anvendes de klassiske internationale druer; Chardonnay, Sauvignon Blanc, Cabernet Sauvignon og Merlot.

Cremant
Mousserende vin der er dyrket i Frankrig, men udenfor Champagnedistriktet, og hvor der er anvendt andengæring på flaske. Der findes appellationer for cremant i blandt andet Loire, Bourgogne og Alsace. Det maksimale udbytte for en cremant er 100 liter vin pr. 150 kg. druer. Både høstudbytte pr. hektar og tilladte druesorter varierer dog mellem de enkelte appellationer.

Cremant d’Alsace
Cremant d’Alsace er klassifikationen for de mousserende vine, der primært fremstilles på Pinot Blanc, men også på Pinot Gris, Pinot Noir eller Riesling. Der fremstilles også rosé cremant på basis af Pinot Noir.