M – Ordbog

Madeira
Hedvin fra den portugisiske ø af samme navn. Den anvendes både som aperitif og dessertvin.
Vinen fremstilles ved varmemetoden Estufa, som gør den meget holdbar. Der findes fire hovedtyper af Madeira, som går fra meget tør til meget sød; Sercial, Verdelho, Bual og Malmsey.

Magnum
En magnum er en stor vinflaske, som kan rumme 1.500 ml væske, hvilket svarer til to standard vinflasker. I de store flasker ældes vinen meget langsommere end i de normale flasker, fordi iltningen mindskes. Derfor har magnum-flaskerne interesse hos seriøse samlere.

Maison
Fransk for hus – et vinfirma eller vinhus.

Malolaktisk gæring
Den proces, hvor æblesyre omdannes til mælkesyre, som forekommer naturligt i alle rødvin. I hvidvine skal den sættes kunstigt i gang. Processen opbløder syrligheden og giver aromaer af karamel og fløde.

Marsala
Hedvin fra den sicilianske by med samme navn.

Médoc
Bordeaux’ klassiske vinområde, der strækker sig fra byen Bordeaux ca. 80 km mod nord. Mange af de kendte vinslotte ligger her, men en vin, der blot kaldes Médoc, er ikke nødvendigvis meget god. Der er typisk tale om en bedre vin, hvis den er Haut-Médoc eller fra en af områdets mange kommuner.

Merlot
Merlot-druen danner fundamentet for bløde og smidige, men knap så fyldige vine med smag af bær og chokolade. Står den helt alene, fremkommer en meget tynd og blød vin, som de fleste vil kunne drikke. Vinoplevelsen forbedres dog ofte, hvis den blandes med f.eks. Cabernet Sauvignon, som tilfører farve og garvesyre. Men det er under alle omstændigheder en meget populær drue i USA – næsten mere populær end Cabernet Sauvignon. Det er også den mest hyppige drue i Bordeaux, hvor den dog indgår i blandingsvine. Merlot spiller en stor rolle i St. Emilion og Pomerol.

Méthode Champenoise
En metode til at gøre vine mousserende. Blev oprindelig brugt til vine fra Champagne-distriktet, men anvendes idag også til mange andre vine. Vinen tilsættes sukker og gær og gærer på flaske i nogle måneder. Kulsyren fra gæringen opløses i vinen. Under gæringen dannes bundfald, men ved at anbringe flaskerne i særlige reoler (pûpitres) og dreje flaskerne med jævne mellemrum samles bundfaldet i flaskehalsen. Til sidst fryses indholdet i flaskehalsen, flasken åbnes og isklumpen med bundfaldet skydes ud (dégorgement). Endelig fyldes flasken med en dosage – en sukkeropløsning, der justeres efter hvor tør eller sød vinen ønskes. Champagne lagres i mindst tre år, inden sendes på markedet.

Mineral
En vin kan dufte af mineral eller mineralagtigt, ligesom vand, der er fyldt med f.eks. magnesium og kalium.

Most
Ugæret druesaft.

Mousserende vin
En vin med bobler i på grund af tryk og kuldioxid. Mousserende vin fremstilles på to måder. Der er dels charmatmetoden, hvor andengæringen foregår i en tryktank. Desuden er der forskellige varianter af champagnemetoden – også kaldet den klassiske metode. Med den klassiske metode sker andengæringen på flaske. Den billigste metode at fremstille bobler på er ved kulsyretilsætning som ved fremstillingen af sodavand. Det giver store bobler, men de forsvinder meget hurtigt og efterlader en doven vin.

Muscadet
Navnet på en drue og en hvidvin fra området omkring byen Nantes i Frankrig. Druen kaldes Melon indtil vinstokken er fire år.

Muscat
Druetype der danner basis for meget duftende og lidt sødlige hvidvine. Der er mange forskellige Muscat-arter.

Muscat d’Alsace
Muscat d’Alsace har en unik blød frugtsmag. Den adskiller sig på grund af sin tørhed fra Sydfrankrigs søde Muscatvine. Man får fornemmelsen af at spise friske vindruer, og denne Alsacevin kan med fordel serveres som aperitif eller til forretter som f.eks. asparges.